Loading...
Lovgivningen 2017-10-27T15:29:18+00:00

LOVEN SIGER ÉT, MEN GØR NOGET ANDET

Cannabislovgivningen i Danmark er helt speciel – desværre.

Siden 2011 har medicinsk cannabis på papiret været lovligt. Problemet er bare at næsten ingen læger vil/tør udskrive produktet, fordi de store lægefaglige organisationer tordner i mod det med påstanden om, at der mangler lægefaglig dokumentation for brug og virkning af medicinsk cannabis. En påstand vi mener er forældet og med al den nye viden der dagligt dukker op – simpelthen er lodret forkert. Dog er der for nyligt, af Lægemiddelstyrelsen efter stort politisk pres, åbnet op for en cannabisforsøgsordning i 2018 for nogle få smerterelaterede lidelser –  indikationer som dog slet ikke er i nærheden af det potentiale medicinsk cannabis har for så mange andre lidelser. (Se mere på vores Sygdomme A-Z)   

Hverken Sundheds- eller Lægemiddelstyrelsen vil godkende naturlig, medicinsk cannabis – dvs. cannabisplanten og de produkter man ganske sikkert kan producere heraf. Dette betyder ikke blot at danske patienter ikke må bruge en naturlig plante til at behandle deres sygdomme eller symptomer, det betyder også at ethvert forsøg på at opbygge et medicinsk studie for at skabe evidens for brugen af medicinsk cannabis bliver forhindret af myndighedernes bureaukrati, restriktioner og afslag på ansøgninger om forskningsmidler.

Cannabis lovgivning i Danmark

1961

Samme år som FN forbød cannabis under stærkt pres fra USA tilpassede det danske Folketing lovgivningen og indførte ved en skrivebordsafgørelse et totalforbud mod cannabis. Dette skete uden nogen form for undersøgelser af om cannabis overhovedet udgjorde et samfundsmæssigt problem her i landet. Ingen videnskabelige undersøgelser blev foretaget og forbuddet var udelukkende et administrativt stykke arbejde, der blev udført uden nogen høring eller nogen form for offentlig debat.

1969

I slut 60’erne og start 70’erne var hash, ligesom mange andre stoffer under ungdomsoprøret, et populært rusmiddel. I 1969 vedtog Folketinget derfor at hæve straframmen for hash-relateret kriminalitet til 6 års fængsel. Dog blev personer ikke straffet, hvis de besad små mængder stoffer til privatforbrug.

2004

Den hårde kamp mod stoffer begyndte i 2004 ved, at den daværende regering skærpede straffene for narkotikakriminalitet, samtidig med at en nul-tolerance politik blev indført. Dette betød fremadrettet, at alle der blev taget med ulovlige stoffer på sig enten fik en bøde eller fængselsstraf, uanset mængden, typen og anvendelsesformålet.

2011

Medicinsk cannabis legaliseres på papiret – men kun på papiret, da Lægemiddelstyrelsen ikke giver tilladelser til selv at dyrke cannabisplanter til private, medicinske formål.

2017

Det er således ulovligt at købe medicinsk cannabis uden om sin læge, hvis det indeholder bare det mindste THC. Det er heller ikke lovligt at dyrke cannabis til eget medicinsk brug uden specialtilladelser, der synes umulige at få udstedt.

LÆGEMIDDELSTYRELSEN OG CBD

Hvad siger loven så om CBD-olie (som er en af hovedingredienserne i medicinsk cannabis)?

Ifølge Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er alle former for cannabis til medicinsk brug forbudt – med mindre det er lægeordineret og sælges af et apotek, som producerer magistrelle lægemidler

Dette skyldes, at Lægemiddelstyrelsen anser CBD-olier som medicin – og det er ikke lovligt at sælge medicin i Danmark, uden at det først er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Samtidig skal sælgeren af medicinen være registreret som et godkendt apotek og patienter kan kun købe CBD-olier, hvis de har recept fra lægen.

Dette hænger bare ikke sammen med EU-lovgivningen, hvor det i mange EU lande er tilladt at sælge CBD-olier på nettet i form af olier, tabletter og pulver. EU-lovgivningen tillader nemlig fri handel med CBD-olier, hvis det er udvundet af såkaldt industrihamp, som har et meget lavt indhold af det euforiserende THC-cannabinoid.

Til trods for at EU-lovgivningen tillader salg af CBD-olier og desuden opretholder varernes frie bevægelighed inden for EU, har danske myndigheder beslaglagt og konfiskeret mange CBD-olier fra helt almindelige danskere, der lovligt har købt produktet på nettet.

Ved at købe CBD-olie lovligt på nettet, undgår du som patient at skulle kriminalisere dig selv ved at købe olien på det ulovlige marked. I modsætning til de olier og andre hampeprodukter, der sælges i de kriminelle miljøer, har webbutikker med CBD-olie den fordel, at det er fremstillet af kendte producenter under testede, kontrollerede og veldokumenterede forhold.

Så på trods af lovgivningen i Danmark, kan du altså fuldt ud lovligt købe et medicinsk cannabisprodukt fra godkendte webbutikker, der lever op til EU’s krav. På den måde ved du, at CBD-produktet er fremstillet under forhold, der lever op til de samme strenge krav som stilles til lægemiddelsproducenter og som maksimalt indeholder 0,2 procent THC.

THC SOM EFFEKTIV STOPKLODS

Fordi cannabis planten ofte rummer en mængde af det psykoaktive stof THC, så har især borgerlige politikere (og socialdemokratiet) besluttet sig for, at gøre dette faktum til en fastlåst problemstilling, som aldrig er til diskussion. 

Det betyder desværre, at cannabis ikke kan få den videnskabelige opmærksomhed, som planten fortjener. THC er uretmæssigt blevet gjort til et uløseligt negativt omdrejningspunkt, som mange politikere tilsyneladende ikke ønsker – eller har særlig travlt med – at løse, til trods for en stigende efterspørgsel på medicinsk cannabis.

For visse politikere er det åbenbart vigtigere at fokusere på, at ingen patienter med alvorlige lidelser skal opleve nogen form for THC-rus, også selv om det kan betyde, at alvorlige kræftknuder og lignende kunne forsvinde. Det er desværre dér, vi er i dag. 

Vi vil på denne hjemmeside samle/skrive artikler der fortæller om cannabisplanten og dens fantastiske egenskaber i forhold til især medicinske formål

FÅ VORES NYHEDSBREV

Bevar interessen, abonnér på Legalize Nature’s nyhedsbrev, hvis du ønsker at holde dig opdateret hver gang der er sket afgørende nyt. Nyhedsbrevet vil også give dig adgang til eksklusive interviews med nøglepersoner, evidensbaserede artikler, updates om retssagen, m.v.

Legalize Nature’s nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil også gerne høre mere om Patientforeningen for Medicinsk Cannabis´ arbejde via e-mail