Loading...

Bivirkninger ved cannabis

En af grundene til at de lægefaglige organisationer vægrer sig ved at anbefale deres medlemmer at udskrive cannabis som medicin til deres patienter er, at man ikke kender til bivirkningerne. Oveni hatten siger repræsentanter fra vores allesammens videnskabelige autoritet på lægemiddelområdet – Lægemiddelstyrelsen – at CBD, en af de aktive cannabinoider i cannabisplanten, decideret kan forårsage leverskader hos børn? En meget stærk påstand, som vi gerne så dokumenteret. Det vender vi tilbage til om lidt.

Først vil vi dog undersøge, hvordan det forholder sig med bivirkninger generelt for cannabis. Holland er et af de lande som efterhånden har mange års erfaring med medicinsk cannabis. Lad os først kigge nærmere på, hvad de siger i forhold til bivirkninger.

Holland

I deres patientvejledning for medicinsk cannabis skriver de, at cannabis kan medføre:

  • Humørsvingninger
  • Søvnløshed
  • Hjertebanken
  • Langsommere reaktionstid
  • Træthed
  • Forvrænget rumopfattelse
  • Forvirring

Hvorvidt disse kan betragtes som alvorlige bivirkninger, må være op til læseren selv at afgøre. De lidt mere, tør vi sige, harmløse bivirkninger tæller:

  • Afslappethed
  • Latter
  • Appetit (især positivt hvis man har mistet appetit af eks. kemobehandling)
  • Større perception af farver og musik

Dertil skriver de, at under større doser kan man tilmed føle eufori, som langsomt ændrer sig til en tilfredshedsfølelse og fredfyldthed. Således konstaterer de hollandske myndigheder, at der er bivirkninger. Men er de farlige og kan man ligefrem dø af cannabis?

Hjertekarsygdomme og cannabis

Der går rygter om at cannabis kan være farligt for mennesker med hjertekarsygdomme jf. et nyt studie. Et studie som er en diskussion værd. To økonomer fra et privat konsulentbureau (hvem har mon hyret dem?) har fundet et statistisk sammenhæng mellem øget antal hjertetilfælde for mennesker, som lever i amerikanske delstater, hvor cannabis er blevet legaliseret. Hvor det er rigtigt at cannabis kan udvide blodkar og kan skabe hjertebanken, er der ikke fundet noget kausalt sammenhæng i studiet. Man kan dermed ikke med sikkerhed sige, at cannabis fører til hjertetilfælde. Problemet med sådanne studier er, at de ikke kontrollerer for 3. variable såsom eksempelvis rygning. Korrelation (sammenhæng) er ikke kausalitet. Således kan vi fx sammenligne dette med, at man i Australien fandt, at jo mere is folk spiste, des flere hajangreb forekom der. Hvordan kan det hænge sammen? Kunne det tænkes, at det var “vejret”, som fik flere mennesker til at tage til stranden, og derved steg issalget sammen med risikoen for hajangreb (flere solbadende mennesker på en strand – flere hajangreb)? En plausibel hypotese kan være at mange af dem, som er medregnet i studiet, har indtaget cannabis ved at ryge det, og rygning er en kendt årsag til hjertekarsygdomme. Derfor kan man, hvis man er imod cannabis af andre årsager, få det til at se ud som om, at cannabis kan være farligt for hjertepatienter. I modsætning hertil viser et andet longitudinal studie (over 25 år) publiceret i American Journal of Public Health, at der ikke var sammenhæng mellem cannabis og hjertekarsygdomme. Dette kan dog heller ikke kontrollere for 3. variable, så reelt set må vi være forsigtige og sige, at vi ikke ved noget med sikkerhed. Det må derfor være op til læseren at vurdere troværdigheden for et bestilt studie forfattet af to økonomer fra et privat konsulentbureau i forhold til det sidstnævnte internationale multicenter studie forfattet af forskere inden for hjertekarsygdomme.

Kan man dø af cannabis?

Kigger vi nærmere på Den Internationale Organisation for Cannabinoid Medicin, som bl.a. tæller nogle af de mest anerkendte cannabisforskere, herunder Manuel Guzman og Ethan Russo, nævnes følgende om bivirkningerne af cannabis:

“Deaths due to cannabis use are not known…In studies with monkeys no deaths were recorded following the highest applied doses of 9,000 mg/kg oral THC.”

Der er altså ingen kendte dødsfald forårsaget af cannabis alene. Den lader vi lige stå lidt…

Yderligere siger de, at aber kunne tolerere helt op til 9 gram THC pr. kg. kropsvægt indtaget oralt uden at de døde af det (en typisk joint indeholder ca. 0,036 gram THC til sammenligning). Hertil skriver de, at andre bivirkninger, i lighed med dem nævnt ovenfor, forsvinder af sig selv inden for 1-3 dage og at, i tilfælde af indtag af høj dosis, er det bedste middel at berolige brugeren.

Senest har FN’s WHO også meldt sig på banen i forhold til særligt CBD, som de klassificerer som hverken vanedannende eller noget, der kan lede til misbrug.

Vi har således nu hørt fra tre store organisationer med en høj grad af ekspertise og for nogle også erfaring inden for cannabis og konklusionen er utvetydigt:

Cannabis er ufarligt

Dette i modsætning til så megen anden medicin, herunder eksempelvis morfin (heroin), som kan være stærkt vanedannende, give forstoppelse og ved for høj dosis føre til døden.

Hvad så med CBD? Kan det virkeligt skade leveren på små børn, som Lægemiddelstyrelsen nu af flere omgange har proklameret i medierne?

CBD interaktioner med anden medicin

Lad os først kigge på, hvor Lægemiddelstyrelsen har deres viden fra. Det kan man se i deres kommende vejledning for cannabis forsøgsordningen, som starter d. 1. januar 2018. Her skriver Lægemiddelstyrelsen selv, at CBD i kombination med epilepsimedicinen Valproat, kan medføre forhøjede levertal (aminotransferase). Studiet, de henviser til, siger følgende:

“Abnormalities of hepatic aminotransferase levels occurred only in patients taking valproate, suggesting an interaction in which cannabidiol may potentiate a valproic acid-induced change in hepatic aminotransferase levels”

Her konkluderes der, at det er Valproat, som potenseres (forstærkes) af CBD. Det er altså i kombination med et andet medicinpræparat, at CBD kan medvirke til at forhøje levertal. Det er dermed ikke CBD i sig selv der er skyld i forhøjet levertal hos børn, men derimod interaktionen mellem to stoffer, og særligt epilepsimedicinen Valproat, der er årsagen. Derfor kan man ikke generalisere på den måde, som Lægemiddelstyrelsen gør og erklære, at CBD kan skade leveren hos børn, og dermed også lade almindelige danskere tro, at CBD derfor også kan være farligt for alt muligt andet. Det minder mere om en skræmmekampagne end om troværdig videnskab, og vi må derfor konstatere:

Det er ganske enkelt usandt af Lægemiddelstyrelsen, på landsdækkende radio, at sige at CBD (alene) kan skade leveren på små børn. En desværre videnskabelig uredelig måde at informere på for en statslig myndighed, som netop burde være det videnskabelige fyrtårn på området.

Grunden til at CBD dog er impliceret er, at stoffet midlertidigt deaktiverer samme leverenzym cytocrome p450, som andre medicinpræparater bruger i deres metabolisme (forbrænding), og hvis de ikke kan forbrændes, så øges blodkoncentrationen af medicinen. Dette kan som nævnt føre til forhøjede levertal, og man skal derfor være opmærksom på dette, hvis man bruger CBD med anden medicin. Her er en liste over kendte præparater som interagerer med THC. Læs også mere om særligt CBD interaktioner her.

Hashpsykoser, gatewaydrug og afhængighed

Hvad angår risikoen for “hashpsykoser”, som også bør tages med i overvejelser om mulige bivirkninger ved cannabisforbrug, må vi bare sige, at det ved man faktisk ikke noget definitivt om. Heller ikke den danske lægestand eller Lægemiddelstyrelsen. Der er mange teorier i spil. Nogle forskere siger, at der er en sammenhæng, andre at der ikke er, men interessant nok viser det sig, at CBD, som man i øvrigt ikke bliver skæv af, hjælper mod psykoser. Hvor om alting er, så er der ingen decideret kausal evidens for, at cannabis alene fører til psykoser, jf. The National Academies of Science’s review om cannabis fra 2017.

Sidst men ikke mindst, så er afhængighed en bivirkning. I denne forbindelse er cannabis også blevet beskyldt for at være et gateway drug (stof som kan føre til misbrug af hårdere stoffer).

Ifølge National Academies of Science (NAS) er der dog ingen kausal evidens for denne, om noget forældede, myte. At kunne konkludere en direkte sammenhæng på baggrund af det datagrundlag, der foreligger i NAS’ review om cannabis fra 2017, er umuligt. Det kan være alle mulige andre faktorer, som kan have en afgørende eller medvirkende årsag til, at cannabis skulle føre nogen ud i et hårdere stofmisbrug.

Eksempelvis kunne man opstille den hypotese, at grunden til, at cannabis for nogen har ført til hårdere stoffer, er fordi det ved en politisk skrivebordsafgørelse i start 60’erne blev forbudt og klassificeret som narkotika, og sidenhen blevet solgt af rockere og pushere side om side med andre ulovlige og betydeligt hårdere stoffer, såsom kokain, heroin m.fl.

Cannabis er mindre vanedannende end alkohol

Når det så er sagt, er det rigtigt at cannabis kan være afhængighedsskabende – for ca. 1 ud af 11.

Et komparativt studie i USA har vist, at cannabis med THC kan føre til afhængighed for ca. 9% – men samme studie estimerer at alkoholmisbrug ligger på ca. 23% af dem, som drikker alkohol! Den lader vi også lige stå lidt…

Alkohol synes altså at være over dobbelt så vanedannende som cannabis, men det må vi gerne drikke – alt hvad vi har lyst til her i landet. Danske unge har faktisk europarekord i druk, men det ser ikke ud til at der er nogle restriktioner på vej for alkohol, tværtimod. Er der mon tale om en dobbeltstandard hos de danske politikere? Her bevæger vi os ind i en større diskussion om kultur, men den må vi hellere gemme til en anden artikel.

Konklusion

Således kan vi konkludere, at cannabis har bivirkninger, det skal helst ikke ryges, man skal være varsom med CBD, hvis man tager anden medicin, men generelt er ufarligt og betydeligt mindre vanedannende end alkohol.

Legalize Nature forsøger at sikre, at alle informationer er så præcise som muligt, men fraskriver os ethvert ansvar for skade – direkte eller indirekte – der måtte opstå som følge af brugen af informationer i indlægget.


Klik her for at støtte Legalize Natures sag på Booomerang

2017-12-28T13:53:41+00:00